Om markedsføring og internettet

Paco Underhill’s gode bøger om detailhandel

Hvis du interesserer dig for detailhandel, indretningen af butikker og hvad der får dine kunder til at købe, så er der desværre ikke mange gode bøger på markedet.

Der er dog én forfatter, som jeg vil anbefale, og der er amerikaneren Paco Underhill. Han ejer et analyse- og rådgivningsfirma, der arbejder med købsadfærd i de fleste egne af verden. Han har skrevet to bøger, som begge er værd at læse, og kan give masser af inspiration til alle, der arbejder inden for detailhandel.

Den ene bog har jeg haft stående på hylden i lang tid. Det er hans første og også bedste bog, “Why We Buy - The Science Of Shopping“. Den bygger på de analysedata og erfaringer, som hans virksomhed i mange år har indsamlet om, hvad der indvirker på vores købsadførd, og hvad butikker kan gøre for at udnytte det.

Hans anden og nyeste bog, “Call Of The Mall“, fandt jeg i en boghandel i Bombay fornyelig. Her bruger Paco Underhill sin erfaring og logik på indkøbscenteret som fænomen - lige fra parkeringspladsen, butiksindretningen til betydningen af toiletterne. De fleste af de områder han behandler i bogen er spændende, men mangler den systematik, der kunne gøre den til en fuldent bog om købsadfærd i indkøbscentre. Den er dog stadig bestemt værd at læse.

Hvis du arbejder inden for detailhandel vil hans bøger give dig mange praktiske ideer, som du ikke har tænkt på før, og som er brugbare på tværs af detailhandlen - om det så er sko eller hårde hvidevarer du sælger eller markedsfører.

Har du f.eks. tænkt på, hvornår det er godt, hvis kunderne ikke kan finde det, som de leder efter?

Gemt Under Marketing bøger //

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar